Fra sort til grøn – skal der være penge i det?

Hvad driver omstillingen? Er det økonomi, idealisme eller omtale? Og hvad skal der til for at lykkes med at få sin virksomhed fra sort til grøn?

Det har de fire paneldeltagere, Rune D. Rasmussen, CEO ADP A/S, Jesper Nielsen, Group Responsibility Director, Monjasa, Anne Mette Søndergaard, Head of Public Affairs, Ørsted, og Tommy Ahlers, Partner i Look Up Ventures og formand for Concito, et bud på.

De arbejder dagligt med udfordringen i at tænke i mere klimavenlige og bæredygtige baner i deres virksomheder. Men det er ikke uden udfordringer.

Det hele hænger nemlig sammen. Man kommer længst med sit projekt, hvis man har en god portion idealisme i baglommen, men hvis man ikke har kapital og omtale, er det svært at få sit budskab ud.

Og det er ikke kun et spørgsmål om, at virksomhederne skal gå forrest.

For budskabet til denne samtalesalon er også, at der skal være en større velvilje og hjælp at hente fra politikerne, for at det økonomisk kan lade sig gøre i et konkurrencepræget marked.

Og hvis man vil overleve som virksomhed, er man nødt til at tænke den grønne omstilling ind i sin virksomhed. Herudover er kunder og forbrugere også essentielle for at lykkes.

Og som moderator Peter Arnfeldt sluttede seancen af med at konkludere fra dagens seance: ”Der sker ikke en døjt i de store virksomheder, hvis forbrugerne ikke også er med, og så skal politikerne med på banen til at skabe de rette rammevilkår”.

Podcast: Klimaprofessoren, gymnasieeleven og Michael Jackson

Hvad har klimaprofessoren og gymnasie-eleven til fælles, når det handler om de forandringer, klimaet undergår i disse år?

Og hvor passer Michael Jackson ind i billedet? En stemningsreportage fra en hed første dag på årets Klimafolkemøde. 

Sådan handler du IT bæredygtigt

Verdens datacentre nærmer sig samme udledning som flytrafikken, alt imens vi sætter vores lid til, at netop digitaliseringen kan være med til at frelse os fra klimaudfordringerne. 

Det kapløb, som teknologien har med sig selv i forhold til den grønne omstilling, blev sat til debat i et telt tæt på kogepunktet og fyldt til bristepunktet, da IT-Branchen havde inviteret indenfor på Klimafolkemødet torsdag. 

Hverken den nybagte partistifter af Grønne Demokrater Therese Scavenius, direktør for Rådet for Grøn Omstilling Bjarke Møller eller IT-Branchens egen talsmand ville fra scenen give et klart svar på, om teknologien kommer til at redde os eller blot eskalerer klimaudfordringerne. Men der var masser af gode råd til både regeringen, EU og andre om, hvordan vi kan sikre, at det første bliver tilfældet. 

Men hvordan kan din virksomhed være med til at påvirke teknologiens evne til at frelse os fra klimaudfordringerne, før den bliver overhalet af sit eget klimasvineri, tænker du måske?

Det gav IT-Branchen faktisk også et bud på. ”Vi er meget bevidste om vores branches særlige ansvar for at anskueliggøre anvendeligheden af de grønne teknologier og løsninger,” lød det fra Andreas Schølin, bæredygtighedsdirektør i it-virksomheden Atea. Det er nemlig nedefra tech-giganterne for alvor kan presses til at arbejde med smarte, innovative og ikke mindst knapt så CO2-udledende løsninger. 

Det handler for den enkelte virksomhed bl.a. om at se på IT-produktets totalomkostninger fremfor bare indkøbsprisen og om at have dialog med sine leverandører om ansvarlighed. 

Læs alle IT-branchens syv anbefalinger til, hvordan du køber bæredygtigt ind, når det gælder IT her. Så er du med til at bremse den udvikling, der lige nu tegner til at ramme bunden på det globale carbon budget allerede i 2033.

Klimasynden er også digital: Gode råd

Vi streamer og downloader data som aldrig før, og i Danmark stiger befolkningens internetforbrug støt år for år. Samtidig bliver kunstig intelligens mere og mere integreret i folks hverdag, og alt det sætter rent faktisk et markant aftryk på miljøet og klimaet.

Det digitale er nemlig mere fysisk, end vi går og tror. 

Der ligger 1,4 millioner kilometer kabler i verdenshavene, som transporterer data frem og tilbage. Der findes 8000 datacentre i verden, som alle skal køles ned for at præstere bedst muligt, og samtidig er streaming faktisk en decideret klimasynder.

Francois Picard, softwareingeniør og seniorspecialist hos Teknologisk Institut samt Lotte Nybroe, humanist og indehaver af insearch, kommer her med et udpluk af deres gode råd til, hvordan man kan nedsætte sit dataforbrug:

1. Overvej om du kan streame i kortere tid. Måske kan du undgå kædestreaming. Så gør du samtidig noget godt for din sundhed.
2. Afspil videoer i lavere kvalitet. Du kan ikke nødvendigvis se, at kvaliteten er lavere, men klimaet kan mærke det.
3. Sluk for autoplay-funktioner. Og tag kontrollen over dit forbrug tilbage.
4. Reducér videokommunikation. Når du kommunikerer derhjemme eller på arbejde, overvej om det er nødvendigt at bruge video, eller om du kan nøjes med lyden.